Digte

Kringsatt av fiender

Digtet Kringsat av fiender er et digt som er skrevet i år 1936 af Nordahl Grieg. I år 1952 satte den danske komponist Otto Mortensen musik til.
Digtet er et traditionelt digt fordi den er opbygget som et traditionelt digt fordi det har både rim og rytme.

Digtet er både lyrisk, etisk og dramatisk, fordi der er musik til, der er nogen følelser i og den har en alvorlig handling som man bl.a. kan læse i allerede 1. strofe.
Digtet er et meget traditionelt og symmetrisk, fordi der er samme antal linjer og stavelser i hver strofe. Digtet består udelukkende af par rim. Der er rim i alle strofer og de rimer sammen to og to. Fx Kringsatt av fiender, gå inn i din tid! Under en blodig storm, vi deg til strid!

Digtet handler om hvordan livet under besættelsen var og det er beskrevet i besættelsestiden, altså tiden mellem første og anden verdenskrig.
Det har som sagt en alvorlig handling. Miljøet det bliver beskrevet i lyder ikke som et særlig rart sted men mere som et sted midt i krig med våben, lig og blod.
Der bliver ofte også beskrevet noget om menneskers værd og hvor vigtige alle mennesker er på jorden, som man kan læse i strofe 2: Troen på livet vårt, menneskets verd. For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det. Det gælder om at skabe fred.
Jeg vil mene at temaet i digtet er krig og menneskers værd. Nordahl Grieg har i digtet brugt nogle sproglige virkemidler som gør digtet mere dramatisk. Fx bliver der brugt mange tillægsord.
Han mener at folk ikke skal gå i krig, men hellere tro på at man kan klare sig uden den slags.
Oprindeligt hed digtet ”Til Ungdommen.” Den henvender sig derfor til unge, fordi at Danmark lige delvist havde været med i 1. verdenskrig og han synes at den ældre generation havde gjort det værre og opfordrede den unge generation til ikke at begå samme fejl.

Digtet bliver brugt som en krigssang, protestsang eller en mindesang for de forskellige tragedier som er sket bl.a. massemoret og mindegudstjenesten på Utøya eller bilbomben ved den centrale regeringskvarter.

Jeg tror den er blevet brugt til mindegudstjenesten ved massemordet på Utøya fordi den jo hentyder til at man ikke skal gå i krig og slå uskyldige menneskeliv ihjel, for man kan jo ligeså godt gøre noget fornuftigt og have det godt alle samme i stedet for. Det er dumt at tage uskyldige menneskeliv og den tro og værdi vi mennesker har af dette smukke liv. Det beskriver Nordahl Grieg også på en god måde i digtet.

Den blå anemone

Den blå anemone er et digt skrevet af Kaj Munk i år 1943, det var altså midt under besættelsen.Kaj Munk var en dansk præst og dramatiker. Han brød sig ikke om demokratiet og beundrede Adolf Hitler og Benito Mussolini fordi de opnåede så store resultater i deres hjemland. Han blev i år 1944 skudt af den tysker besættelses magt.Det er et traditionelt digt da alle strofer er ens med hensyn til rim, stavelser og linjer. Der er også komponeret en melodi til hvilket også viser at det er et traditionelt digt.Digtet er både lyrisk og etisk. Det lyriske kan vi bl.a. læse i strofe 2. Følelserne i strofe 2 kan vi fx se ved: ”min fødeø.” Når jeg hører ordet fødeø tænker jeg at det bringer følelser frem og at ordet fødeø er et rart og varmt ord. Det etiske kan vi også bl.a. læse i strofe 2, hvor kan skriver: ”På Lolland jeg den hented.” Det fortæller noget om hvad der sker.
Her tager vi strofe 2 som eksempel:

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø,
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
Den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
Jeg ser den aldring mer

I denne strofe kan vi se at, i de første 4 linjer er der krydsrim (A-B-A-B). De næste 4 linjer er så parrim (A-A-B-B). Jeg synes at det giver en god effekt at der er forskellige rim, men det kan der jo være andre som er uenige i. Det er forskelligt fra person til person. Det er lidt anderledes da mange rim kun har et slags rim.Handlingen starter som beskrevet ”den første dag i marts”. Man får ikke helt af vide hvor lang tid handlingen strækker sig over.Fortælleren i digtet er en jeg-fortæller det kan man også læse i strofe 2.I digtet virker det som at jeg-fortælleren har stor kærlighed til det kan beskriver som Den blå anemone. Jeg kan personligt godt lide digtet da jeg synes det bringer mange følelser frem når man læser det. Man tænker over teksten imens man læser den da der er brugt mange beskrivende ord som giver en god effekt.

Kaj Munk var dansk præst og levede også under 2. verdenskrig. Han tog afstand fra parlamentarismen og demokratiet, da han betragtede det som svagt. Der i mod beundrede ”Den og stærke mand” og begyndte at skrive en del om nazistiske Adolf Hitler og fascistiske Benito Mussolini. Han beundrede hvordan de havde fået magt og de resultater de havde opnået i deres hjemlande (Tyskland og Italien).Han blev senere anbefalet at gå under jorden pga. hans meninger om demokratiet, men valgte ikke at gøre det. Det endte derfor med at han blev dræbt i år 1944 af en tysk terrorpatrulje.