Litterære perioder
Film
Her er mine analyser og opgaver til de film vi har set som vedrører
besættelsestiden og 2. verdenskrig.

Flammen og Citronen.
Flammen og Citronen er en dansk drama/action/thriller featurefilm (spillefilm), lavet i år 2008. Instruktøren til filmen hedder Ole Christian Madsen. Han skrev den i samarbejde med Lars K. Andersen. Hovedpersonenerne er i filmen er Flammen spillet af Thure Lindhardt og Citronen spillet af Mads Mikkelsen. De er begge uddannet skuespiller. Filmen foregår i København midt under besættelsen og 2. verdenskrig i 1944. Den handler om Bent - Flammen og Jørgen - Citronen, som kom med i en modstandsgruppe der ville dræbe alle danskere som holdt med tyskerne eller var nazistiske. De får en masse ordrer om at skyde nogle folk og det gør de. Lige indtil at Flammen møder en pige kaldet Ketty. De går ud nogen gange og får følelser for hinanden. Flammen og Citronen får en dag en ordre om at skyde Ketty fordi hun er kendt som dobbeltagent. Ketty svigter også Flammen flere gange i filmen. Det ender så med at Flammen og Citronen bliver skudt og transporteret væk i en vogn. Der er lidt spænding i filmen da der sker mange ting fx da de er på deres ”opgaver” hvor de skal skyde folk. Der kunne man godt frygte at de blev opdaget og fanget.
Filmen er bygget op på berettermodellen som du også kan se på billedet her nedenunder.
Den følger tydeligt berettermodellen i gennem filmen.
Der bliver i filmen ikke brugt særlig mange farver. Det er der jo også en klar grund til: Den foregår midt under besættelsen hvor der intet var at være glade over. Den foregår også i de lidt ældre dage hvor der mest var farver som sort, grå og brun. Der bliver også i filmen brugt rigtig gode rekvisitter og kulisser som får det til at virke som om det var optaget i 2. verdenskrig.
Der bliver ofte i filmen brugt nærbilleder hvor der bliver filmet tæt på personens ansigt. Virkemidlerne ved det kan være at man ser personens følelser og det gøgr mere personligt. Det er det jeg synes når jeg ser en scene med nærbillede.
Sproget i filmen er dansk. Der bliver ført mange dialoger og efter min mening er samtalerne vigtigere end billederne.
Temaet i filmen kan være valget mellem modstand eller samarbejde med tyskerne.
Tag stilling til: Hvordan fungerer en ikke autoriseret domstol i et besat land? Hvem har retten til at udstøde dødsdomme over andre? Og med hvilken bemyndigelse? Hvordan kan man være sikker på, at der virkelig er tale om en stikker og ikke et uskyldigt individ?
En ikke autoriseret domstol fungerer på den måde at den som tager beslutningerne ikke er uddannet eller professionel. Domstolen styres ikke af retssystemet og regeringen, men af den/dem som har besat landet. I dag er det lovene og regeringen som styrer landet og dommene der bliver givet. Det er domstolen og retten som tager beslutningerne. Dengang var det fx den/dem som havde overtaget eller besat landet som tog beslutningerne. Det gjorde de kun med deres egen bemyndigelse og med få tilhængere.Det er ofte svært at beslutte om det virkelig er personen som har gjort det eller bare en tilfældig. Det er derfor vigtigt at man evt. har nogen beviser eller andet som kan hjælpe i sagen fx dokumenter. Det kan fx være et medlem i en modstandsgruppe som giver oplysninger til nazisterne. Det er en stikker.
En central replik i filmen lyder: ”Der er ikke noget retfærdigt mere. Der er krig!” Men er der ikke regler i krig? Er det for eksempel i orden at skyde folk på en mere eller mindre begrundet mistanke? Og hvad, hvis man skyder uskyldige? Eller tjener andres personlige interesser? Findes der retfærdige krige? Hvordan forholder filmen sig til disse spørgsmål?Filmen er enig med at der ingen regler er i krig altså den er enig i disse spørgsmål. Det er nytteetik fordi de mente at det de gjorde var det der gave mest nytte for alle.De er enige i at der ikke er nogen regler i krig. I filmen synes man at det er i orden at skyde folk hvis der bare er en lille mistanke om noget er foregået. Fx sidst i filmen da Ketty gav oplysninger om hvilken bil han kørte i og det så var løgn. Det endte så med at de fik skudt en uskyldig far og hans søn. Flammen of Citronen mener at vold og krig løser alt.
Du har tidligere arbejdet med romanen ’Drengene fra Skt. Petri. Hvad ser du som de store ligheder og forskelle på den modstandskamp drengene fra Skt. Petri og den som Flammen og Citronen udøver?
De store forskelle som jeg ser, er at de missioner Flammen og Citronen er på, er mere alvorlige og koldhjertede. De får en mission om at skyde nogle og så gør de det bare. Det er deres job. I Drengene fra Sankt Petri er deres missioner planlagt og velovervejet. Det de laver er også forskellige ting.Lighederne er jo at begge parter er medlem af en modstandsgruppe. Enten en de selv har oprettet som Drengene fra Sankt Petri eller ligesom Flammen og Citronen som er blevet medlem af en modstandsgruppe.
