Dansk

Digtet Jens Vejmand er skrevet af Jeppe Aakjær i 1905

Her er en analyse af digtet.

Personkarakteristik

Det handler om Jens Vejmand. Han er en gammel og slidt mand. Hans liv er fuld af sten. Han har haft mange svære tider og problemer i hans liv. Hver dag arbejder han fra morgen til aften med at hakke sten, så han kan få penge til mad. Men selvom at han arbejder meget, får han kun en meget lille løn.  En dag i december dør han midt i sit arbejde. Han får ikke en gravsten, kun et gammeltbræt, der står på kirkegården.

Miljøkarakteristik

Jens Vejmand er en meget fattig mand. Han arbejder hårdt for at få en smule penge til mad. Han ligger nederst i hierarkiet. Digtet her foregår i kapitalismen, hvor befolkningen var delt op i arbejderne og de rige. Jens Vejmand er en af arbejderne, der arbejder for nogle af de rige.

 

 

Hele stemningen i digtet er meget trist, og man får meget medlidenhed med Jens.  Jeg vil ikke sige, at Jens er kold eller følelsesløs, men det er samfundet, der er råt og koldt. Det er ikke Jens Vejmands egen skyld, at han fremstår så trist, han kan jo ikke gøre for, at samfundet har påvirket ham så meget, og at han bare ikke har oplevet glæde. 
 

Digtet er helt realistisk, hvilket kendetegner perioden Det Moderne Gennembrud. Det tematiserer bl.a. modsætningen mellem de laveste i samfundet og de rige. Jens Vejmand er en god beskrivelse af en af samfundets allernederste mænd. Han har ingen andre muligheder end at slide sig selv til døden, og han får ingen opmærksomhed.