Dansk
Reklamer
Reklamer er propagandamateriale som har til hensigt at styre vores adfærd. Pr. definition er tale om en subjektiv fremstilling. Publikum skal helst få det indtryk af reklamen, at man gør det mest fornuftige valg ved at vælge netop den vare eller serviceydelse, som der reklameres for, og at det for en sikkerheds skyld er bedst at købe eller bestille den snarest muligt.
Trykte Reklamer - Analyse
Kommunikation:
Kommunikation handler om afsender, modtager, selve varen og det medie som anvendes til at nå ud til målgruppen. I Louis Nielsens reklame er varen et par kontaktlinser. I reklamen bliver vi hurtigt oplyst om nogen af varens gode kvaliteter. Nemlig at de er Danmarks billigste 1-dagslinser. Herefter fortæller reklamen at man ved køb af varen, også har muligheden for at få et par gratis briller med. Dette er også med til at lokke målgruppen, som er folk der har brug for kontaktlinser/briller, til varekøb. Selve reklamen fortæller ikke hvem målgruppen er, men man er stadig ikke i tvivl om hvem den er rettet imod. Dette betyder også at målgruppen har nemmere ved at glemme selve reklamens formål. Nemlig at sælge.
Louis Nielsens reklame er en trykt reklame. Vi må derfor gå ud fra, at reklamen ikke er blevet sendt gennem tv, men derimod en avis eller lignende. Dette er genialt tænkt af Louis Nielsen, da det netop er vigtigt at kunne se godt for at læse en avis. Man kan sige at Louis Nielsens reklame er en ret gennemtænkt reklame, da den formår at få skabt en interesse for varen.
AIDA-modellen:
For at man kan kalde en reklame for god, er der specielt to kriterier der skal opfyldes. Det ene kriterium handler om at den skal være genkendelig for målgruppen. Der skal være grøn kommunikation. Det må man sige at Louis Nielsen formår at gøre. Det andet kriterium er at reklamen skal opfylde AIDA-modellen. Navnet AIDA, kommer fra de 4 engelske ord, Attention, Interest, Desire og Action.
Attention får Louis Nielsens reklame ved at vise fingeren med briller/kontaktlinser. Bare ved kun at se på den, ved man allerede hvem målgruppen er, som nu fanget. Reklamen har altså skabt “Attention”.
Interest får reklamen ved at fortælle at der er tale om Danmarks billigste 1-dagslinser. Dette gør at målgruppen får en interesse i varen. Hvem vil ikke have det billigste?
Desire får reklamen skabt ved også at fortælle at man kan få et par gratis briller med. Så udover at være Danmarks billigste af selve varen, er der altså også mulighed for at få et par gratis briller med. Det gør at målgruppen får lyst til at købe/eje varen.
Action som er det sidste punkt i AIDA-modellen, får reklamen ved at oplyse om hvad man skal gøre for at få varen, samt pris.
Overordnet kan man sige at reklamen er en god reklame, fordi den altså opfylder begge kriterier for en god reklame.
Louis Nielsen reklame
L'oreal Paris reklame
Reklamens titel er Loreal Paris Volume Million Lashes. Reklamen skal reklamere for et make-up produkt kaldet mascara.
Forfatteren er mærket L’oreal Paris, men der står ikke hvornår reklamen er lavet.
På billedet kan man se en smuk kvinde, som efter sigende skulle have brugt dette produkt og derfor har super smukke vipper. Udover det kan man se et billede af produktet og deres slogan.
Afsenderrettet reklame:
Reklamen er afsenderrettet, da de fokuserer på produktets egenskaber. De skriver 3 x fyldigere vipper med volume var de multiplicerede.
Men på et andet punkt ville man også godt kunne argumentere for at reklamen er modtagerrettet da de i reklamen også fokuserer på forbrugerens behov og hvilke fordele forbrugeren ville have ved at købe dette produkt. De skriver Become a lash millionaire.
Reklamen er en forvandlingsreklame da produktet tilegnes nogle egenskaber som kan gøre vores liv meget bedre. Produktet virker som en trylleformular, som får vores vipper til at de helt fantastiske ud.
Reklamen kan også være en mærkevarereklame, da mærket næsten er ligeså vigtigt at reklamere for som produktet.
Envejskommunikation:
Reklamen bruger envejskommunikation da modtageren ikke direkte kan reagere på meddelelsen gennem samme medie.
Envejskommunikation skal påvirke modtagerens adfærd og supplere modtagerens viden. Det synes jeg også at denne reklame gør. De kan påvirke modtagerens adfærd ved at de fx begynder at gå med dette make-up produkt eller gøre modtageren opmærksom på at der er kommet et nyt og bedre produkt.
Målgruppekommunikation:
Denne reklame er lavet med målgruppekommunikation, da den henvender sig til en bestemt målgruppe.
Fordelen ved målgruppekommunikation er at afsenderen mere effektivt kan tilrettelægge sin meddelelse, fordi modtagerens forudsætninger og behov er mere specifikke.
Denne målgruppe reklamen retter sig til i denne reklame, er for det meste kvinder og unge piger. Det er kun de færreste mænd som går med mascara, og reklamen er heller ikke rettet til børn, da børn heller ikke burde bruge sådanne make-up produkter. Så den er rettet til en helt bestemt målgruppe af mennesker.
Målgruppekommunikation er envejskommunikation, men skaber alligevel et fællesskab inden for målgruppen.
AIDA-modellen:
AIDA er en forkortelse for Attention, Interest, Desire og Action og er en kommunikationsmodel.
Denne reklamens attention er billedet. Billedet er det som fanger øjet.
Interest
Phillips reklame
Slogan: ‘’Hør dine plader, hvor du har lyst’’.
Marius analyse:
Modtageren kan både være unge og gamle. Men folk som kan lide at høre musik.
På billedet ses en dreng som har sin grammofon med på sin cykel. Reklamen viser at man kan have sin grammofon med overalt.
Reklame:
Grammofon
Modtageren i dette produkt kan både være unge og gamle men er først og fremmest for dem som godt kan lide at høre musik.
Billedet er en lille dreng som både sidder på sit værelse og går med sin cykel, det vil vise er at man kan høre sin plade, hvor man har lyst.
Tv-Reklamer - Analyse
Arla Harmonie reklame
Arla Harmonie: Gør en forskel, er en tv-reklame som er instrueret af Asger Leth, som både instruerer reklamefilm og spillefilm.
Kommunikation:
I denne reklame anvendes multikommunikation, da budskabet og kommunikationen ikke er rettet mod en bestemt modtager, men derimod til alle. I reklamen kan man blandt andet også se at der bliver præsenteret mange forskellige typer af mennesker. Menneskerne som ses i reklamen har endda forskellig accent så man kan høre at de kommer fra forskellige steder rundt omkring i Danmark. Det kan gøre at man kan se det lidt som en imageskabende reklame - Den placerer varen i et miljø som målgruppen finder tiltrækkende og at man kan se sig selv dér.
Reklamen kan også ses som en mærkevarereklame da fokusset i reklamen også ligger på at mærket Arla er et utrolig godt mærke. Der præsenteres ikke et reelt produkt men mere en produktserie fra Arlas produktion af.
Reklamen er, efter min mening, hverken modtagerrettet eller afsenderrettet, da mærket i reklamen fungerer som et kvalitetsstempel, og der behøves ingen yderligere overtagelse.
Den cirkulære model:
Jeg har valgt at sætte denne Arla reklame ind under en model som hedder den cirkulære model, da jeg synes at den har de punkter som kendetegner den cirkulære model: I stedet for at fortælle historien i et kronologisk og sammenhængende forløb, fortælles historien i form af brudstykker eller parallelle forløb, der ofte først samles til sidst eller som seeren selv skal forsøge at sætte sammen .
I reklamen bliver man præsenteret for nogle forskellige pointer omkring måden som Arla behandler deres mælk og deres køer. Til sidst vil man så kunne sætte alle disse brudstykker sammen indtil at man til sidst står tilbage med en samlet indtryk af reklamen.
Reklamekneb:
Et reklamekneb som er meget tydeligt i denne reklame, er sympati-knebet. Det kan ses igennem hele reklamen. Man hører hvordan de vil sætte en stopper for den enorme forureningsmængde som der er i dag, og at de hermed vil ændre på nogle ting, eller i hvert fald gøre opmærksom på hvor gode de er til at sætte en stopper for det. Dette giver sympati for modtageren, som faktisk helt glemmer hvad det egentlige formål med reklamen er, nemlig at sælge en vare. Dette gør også at vi som modtagere forholder os mindre kritiske til reklamen.
Danske spil reklame
Kommunikation
Der bliver reklameret for danske spil. Reklamen er en imageskabende reklame, der placerer varen i det rigtige miljø. Reklamen skal give forbrugeren en interesse omkring pokerspil. Peter fungerer som reklamens afsender. I starten viser reklamen den meget generte og almindelige dreng Peter, der ikke tør at gå all in. I starten ser man Peter i et meget almindeligt miljø. Man ser ham blandt andet hvor han kører i bussen og når han er derhjemme. Men når Peter starter med at spille poker, så ændrer det hele sig og han bliver en type, der altid går all in. Herefter ser man Peter i et meget fint og dyrt miljø. Man ser blandt andet Peter, der er på fin restaurant med sin dame.
Den imageskabende reklame har derudover også en nøje overensstemmelse mellem produktets synlige egenskaber og så det miljø, som det optræder i. Denne reklame indeholder en nøje overensstemmelse mellem pokerspillets egenskaber og så det miljø, som pokerspillets egenskaber kan skabe. Pokerspillets gør forbrugeren bedre til at gå all in, hvilket er pokerspillets egenskab. Pokerspillets egenskaber har en fin sammenhæng med reklamens miljø, da reklamens miljø er et fint miljø, hvor der er mulighed for at gå all in.
Reklamens målgruppe er rettet mod voksne mennesker. Jeg tænker at målgruppen er for alle voksne mennesker. Målgruppen er måske rettet mod alle mennesker, der gerne vil være bedre til at gå all in. Målgruppen finder reklamens miljø tiltrækkende. Det fine miljø i reklamen giver et indtryk af, at får det godt og man får hvad man gerne vil, hvis man er god til at gå all in. Målgruppen er blandt andet for mennesker, der gerne vil være bedre til at gå all in og reklamens fine miljø er derfor tiltrækkende for målgruppen.
Bølgemodellen.
Jeg tænker at reklamen er bygget op efter bølgemodellen, hvor der ikke sker en voldsom konfliktoptrapning. Spændingsniveauet er nedtonet og handlingen skrider frem i en række uddybende episoder. Bølgemodellen er med til at give forbrugeren en bedre forståelse og indlevelsesevne af reklamen. Det kan være med til at skabe handling hos forbrugeren.
Anslag.
I reklamens anslag bliver man præsenteret for reklamens afsender, som er den meget almindelige dreng Peter.
Præsentation.
I reklamens præsentation får man en præsentation af Peter, hvor man får af vide, at Peter aldrig har været særlig god til at gå all in.
Call me reklame
Kommunikation:
Kommunikation handler om selve varen, afsender, modtager og om det medie der anvendes til at nå gruppen. I Callme´s reklame er der ikke direkte snakke om et vare/produkt. Der er mere tale om at de prøver at få skabt sympati for afsenderen. For telefonselskabet “CallMe”. Der er altså tale om en mærkevarereklame, da den sætter mere fokus på mærket frem for varen. Dette gør reklamen ved at sætte fokus på “den verbale forurening”, som de kalder det i reklamen. Det grimme sprog. CallMe´s reklame prøver at sætte en stoppe for dette sprog, hvilket giver sympati fra modtageren. Når reklamen opnår sympati er det lettere at glemme selve reklamens formål - At sælge. Dette er også med til at gøre at “vi” som publikum, begynder at forholde os mindre kritisk for reklamen. Et argument for at der netop er tale om en mærkevarereklame er også at det lige fra reklamens start, er blevet placeret et CallMe logo nede i højre hjørne. Dette er også det eneste som går igen igennem hele reklamen. Med andre ord, der skal være fokus på mærket.
I CallMe´s reklame er der ikke en bestemt målgruppe. Det er igen fordi der er tale om en mærkevarereklame. Det er altså meningen at alle målgrupper skal forbinde noget positivt med selve mærket. Dette lykkedes også at gøre for CallMe´s reklame, netop pga. de udgiver sig for at “tage kampen op” imod det grimme sprog. Man skal dog stadig huske at de i bund og grund prøver at tjene flere penge. Det er derfor ikke sikkert at alt er “guld og grønne skove”.
CallMe´s reklame “Tal ordentligt” er en tv-reklame. Mediet der reklameres igennem er derfor fjernsynet. Dette er ret godt gennemtænkt, i og med at der ikke er en bestemt målgruppe, men derimod den brede befolkning. I dag ejer næsten alle et tv, uanset om man er havnemedarbejder eller avisredaktør - hvilket også vil sige den brede befolkning.
AIDA:
For at man kan kalde en reklame for god, er der specielt to kriterier der skal opfyldes. Det ene kriterium handler om at den skal være genkendelig for målgruppen. Der skal være grøn kommunikation. Det formår CallMe at gøre, ved at anvende et meget normalt hverdagssprog og samtidig få skabt sympati/interesse for mærket. Det andet kriterium er at reklamen skal opfylde AIDA-modellen. Navnet AIDA, kommer fra de 4 engelske ord, Attention, Interest, Desire og Action.
Attention får reklamen ved først at vise en masse forskellige hverdagssituationer, hvor folk bander af hinanden. Det gør at målgruppen, den brede befolkning, stopper op og kan relatere til nogle af de mange situationer. Dette er også med til at påvirke målgruppen til at se resten af reklamen.
Interest får reklamen ved at fortælle at de tager kampen op mod “verbal forurening”. Dette gør at målgruppen får sympati og interesse for reklamen, da alle er enig om at “verbal forurening” er en dårlig ting.
Desire og Action bliver der ikke anvendt i CallMe´s reklame. Dette er fordi der ikke reklameres for en vare/produkt, men nærmere selve mærket.
Andet kriterium er derfor ikke helt opfyldt, men reklamen får alligevel skabt noget sympati/interesse for selve mærket - Hvilket højst sandsynligt også har været målet med denne reklame